torsdag den 21. marts 2013

Bogmærker af hjertets lyst

I dag har jeg været utrolig kreativ. Normalt er jeg ikke den der klipper og klistrer, medmindre det er jul, for jeg har ærlig talt ti tommelfingre. Jeg bliver hurtig utålmodig, sur og frustreret (jeg kan tilmed få sved på panden over en perleplade), så bare rolig, de kommende tips er enkle og nemme. Det vil sige, hvis jeg kan lave det, så kan du helt sikkert også!

Jeg har fundet nogle forskellige søde, flotte og anderledes bogmærker. Fælles for dem er, at de er hjemmelavet, af papir og sidder på hjørnet af en side i bogen. Først fandt jeg disse hjerter. Det eneste du skal bruge er et firkantet stykke papir og så følger du den meget nemme og pædagogiske video til, hvordan du folder trin for trin. Jeg lavede min i første forsøg. Det er virkelig enkelt.



Det er brugeren The Cheese Theif, der har uploadet videoen. Hun har en blog, hvor hun lægger opskrifter og videoer op med en masse forskellige ting, man selv kan lave. Hun har blandt andet også disse hjerteformede bogmærker lavet af demin:


Se mere på hendes blog her: http://www.thecheesethief.com/2012/01/old-denim-corner-heart-bookmark.html

Så har jeg også selv været i gang. Helt enkelt har jeg brugt hjørnerne fra nogle konvolutter. Man kan købe en pakke med mange i for ca. 20 kr. de fleste steder. Så har jeg brugt udklip fra en bog og et blad, som jeg har limet på. Man kan i princippet lime hvad som helst på. Billeder af Justin Bieber, sin kat eller selv tegne noget.


Til allersidst vil jeg smide en video op, hvor man kan folde og lime små bogmærkemonstre. Kun fantasien sætter grænser.



Kunne du lide indlægget? Husk at give point nedenunder fra 1-5 (hvor er dårligst og 5 er bedst) - også hvis du ikke kunne lide det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar