Danske krimier hitter i USA

Indimellem er det nemt at forklare bøgers succes.

Da Nina Borg-krimien ’Drengen i kufferten’ i efteråret pludselig optrådte på bestsellerlisten i The New York Times, ændrede verden sig. Forlagene stod i kø for at sikre sig rettighederne til den danske roman.

»Nogle af forlagene købte nærmest rettighederne uden at have læst bogen. De købte romanen, fordi den lå på bestsellerlisten«, fortæller den ene af bogens forfattere, Lene Kaaberbøl.

Hun har skrevet serien om den ikke helt velfungerende Røde Kors-sygeplejerske Nina Borg sammen med Agnete Friis.

I dag er deres tredje fælles krimi på vej ud i den engelsksprogede verden, og efterhånden tegner der sig et mønster, som er lidt mere komplekst end det, der kan forklares med en simpel bestsellerliste.

Fælles brand
Både Kaaberbøl og Friis er helt på det rene med, at de i øjeblikket er en del af en skandinavisk bølge, som sender dansk kriminallitteratur ud i alle verdenshjørner, og de ved også, at man ikke skal undervurdere den effekt, det havde, da Stieg Larssons svenske krimier begyndte at erobre verden, for det var formentlig derfor, forlag var parat til at købe ’Drengen i kufferten’ næsten ubeset.

Sæt nu, det her var den ny Larsson.

Men der er flere faktorer i spil end Larsson-effekten.

I den forløbne uge har forfatterparret været en del af arrangementet Nordic Cool i Washington i USA, og deltagelsen her indrammer meget godt, hvad der er på spil lige nu. Set fra udlandet er alle danske krimier en del af den skandinaviske bølge.

»Norden er blevet et brand«, siger Lene Kaaberbøl.

Agnete Friis er helt enig, og hun synes ikke, det er helt fair, eftersom de skandinaviske krimier ofte er helt forskellige.

»Udefra kan det måske se ud, som om vi har nogle fællestræk. Vi har kulden og mørket, nordisk noir, som det ser ud for udlandet, selv om der jo ret beset ikke er store fællestræk mellem Camilla Läckberg og Stieg Larsson eller Åsa Larsson«.

Hvordan lever danskerne?
Ved møderne med læsere og medier i udlandet har Agnete Friis imidlertid bemærket, at der også er andre træk, der bliver bemærket. De synes, det er interessant at læse om, hvordan danskerne lever.

»Når vi taler med nogen, begynder samtalen stort set altid med spørgsmål om vores samfundsmodel. De ser Skandinavien som en luksuslomme i verden, og de vil gerne vide, hvordan det kan være, at vi alligevel har problemer med f.eks. flygtninge og indvandrere, når vi har en så tilsyneladende perfekt samfundsmodel«.

Lene Kaaberbøl har bemærket, at man i udlandet ofte har øje for den feministiske vinkel i historierne.

»De ser os som en slags eventyrland, og så synes de, det er interessant, at kvinderne trods ligestilling alligevel har de samme problemer, som de selv har med at få karriere og familieliv til at gå op«.

Det er så her, forfatterparret plejer at løfte en advarende pegefinger, hvor de opfordrer udenlandske læsere til ikke at dømme Danmark på, hvordan landet bliver beskrevet i krimierne.

»Vi beskriver i vores bøger nogle dysfunktionelle personer. Det er bare en metode, vi bruger til at se på vores samfund. Se eksempelvis på islændingene, som vel har halvandet mord om året, og alligevel har de utrolig mange krimiforfattere«, siger Agnete Friis.

Forfatterparret er dog lykkelige for, at de er havnet midt i en skandinavisk bølge, for det gør livet som krimiforfatter en hel del lettere.

»Når bogen skal klare sig i en medievirkelighed, hvor tv dominerer, gør det en forskel, at der er en genkendelighed i historierne. Det er ikke tilfældigt, at amerikanerne lige nu har arrangeret Nordic Cool i Kennedy-centeret i Washington. Arrangementet er blevet til på amerikanernes initiativ, og der er pokker til forskel fra alle de velmente statsbetalte forsøg på at lave kulturfremstød i udlandet, hvor det nok kunne give et lille skvulp, men uden at det havde nogen varig effekt«, siger Kaaberbøl.

Den skandinaviske bølge
Hun mener, det er den akkumulerede effekt af forskelligartede ting, der gør, at amerikanerne nu inviterer danske og andre nordiske kunstnere, og det er de samme ting, der gør, at man andre steder er interesseret i danske krimier.

»Vi har haft glæde af både Sarah Lunds sweater i ’Forbrydelsen’ og af Noma’s mad. Der har været populære tv-serier som ’Borgen’, og hvor danske krimier tidligere var en velbevaret hemmelighed i USA, skete der noget, da der blev lanceret tre nye forfattere i løbet af få måneder, da Agnete og jeg, Jussi Adler-Olsen og Sara Blædel udkom«, siger Lene Kaaberbøl.

Hun har for nylig oplevet, hvor stor forskellen er, når man ikke automatisk kan indregnes i den skandinaviske bølge.

I eget navn har hun skrevet den gotiske roman ’Kadaverdoktoren’, som foregår i en fiktiv provins af Frankrig tæt på den tyske grænse i 1890’erne.

Det er ikke alene første bind i en serie kriminalromaner, men også en slags udviklingshistorie om kadaverdoktorens datter Madeleine.

»Ja, hvis man udelukkende tænkte i karrierefremmende baner, var det nok ikke vildt smart at skrive sådan en bog, der ikke kan rubriceres«, siger hun.

Sidste del
Efter hårdt arbejde er det imidlertid lykkedes at få ’Kadaverdoktoren’ ud på Simon & Schuster-forlaget Atria i USA, men Lene Kaaberbøl har tydeligt mærket, hvor svært det er, når man forsøger at sælge en bog, som f.eks. ikke er en skandinavisk krimi.

Hvis en bog overhovedet skal kunne sælges, skal den for det første have solgt godt derhjemme. For det andet skal det være nemt at forklare, hvilken type bog det er.

Lene Kaaberbøl er stadig lidt træt af, at amerikanerne rubricerede den dysfunktionelle Nina Borg som en mere sympatisk udgave af Stieg Larssons berømte Lisbeth Salander, men hun må også indrømme, at det ville være endnu værre, hvis ikke de kunne rubricere Nina Borg eller bogen som sådan.

I løbet af kort tid begynder Friis og Kaaberbøl på fjerde – og formentlig sidste – del af historien om Nina Borg.

Manuskriptet skal ligge på forlaget 1. august, så forfatterparret ved godt, at det har lange udsigter med at holde sommerferie i år.

Nina Borg-krimierne er foreløbig udgivet i eller solgt til det meste af Europa, i USA, England, Japan, Korea, Taiwan, dele af Kina og Brasilien.

fra Politiken.dk af Carsten Andersen