fredag den 16. maj 2014

Vis mig din #shelfie

Hej derude bag skærmene!
Håber i alle sammen har det godt. Har selv haft et usædvanligt sløvt forår (endnu mere end jeg plejer). Har gået rundt i en zombielignende tilstand og der har derfor ikke været ret meget overskud til bloggen. Men! Jeg har nu fundet årsagen, en rigtig bogormsdiagnose om man vil: manglende D-vitamin. Så nu må den lille blege læsehest ud i forårssolen! 
Og i går gjorde jeg noget virkelig farligt, jeg meldte mig ind i et fitnesscenter. Det er faktisk utrolig rart og hyggeligt, jeg føler mig ellers normalt ikke så godt tilpas sådanne steder. Det er lidt ligesom at gå ind på et diskotek eller til en fest og så føle sig komplet malplaceret. Man kigger bare rundt og tænker, jeg hører slet ikke til her! Og de føles også som om alle der kigger på én tænker det samme. Så nu må jeg løfte næsen fra alle bøgerne og komme ud og bevæge mig lidt.

Nok om mig. Eller ikke helt. Jeg har jo tidligere postet to indlæg med billeder af sjove, smukke eller skøre bogreoler og nu synes jeg det er på tide og se jeres! Jeg har derfor startet med mine egne boghylder - vaskeægte #shelfies! 
Skynd jer ind på Læselysts facebookgruppe og upload din #shelfie. Så samler jeg jeres skønne billeder i et indlæg. 
Shelfies shelfies shelfies!

Min samling af gamle bøger. Mange af dem er over 100 år gamle.

Bøger, bøger og bøger. I mange lag! Jeg har virkelig slet ikke plads til dem.

Og her er så alle de andre som ikke kunne være på hylden. Også i mange lag!
Her er blandt andet mine studiebøger blevet degraderet til!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar