onsdag den 22. april 2015

Lidt bogshopping

Navra, hvor har det bare været godt vejr på det seneste. Jeg elsker det, for jeg bliver i så godt humør og har bare meget mere overskud. Derfor kom jeg også alt for god tid af sted i går, da jeg ville gå ned til banegården (jeg er studerende pendler). Jeg kunne således tage toget en time før eller slå et smut forbi kommunens lokale genbrugsbutik, hvor der altid er mange billige bøger. Desuden mangler jeg læsestof, så jo, det blev til en lille afstikker. Jeg måtte stoppe ved seks bøger, fordi jeg vidste jeg skulle slæbe dem hele vejen til Odense og tilbage igen. For nøj der var bid! Fx fandt jeg Hunger Games 2 i hardback til 10 kr.! Og masser af Stephen King og Dean Koontz bøger, som jeg ikke har læst - to af mine yndlings forfattere. For ikke at tale om Sophies Verden, som jeg tidligere har anbefalet herinde (købte den dog ikke) og Harry Potter 1 og 2 i hardback til 10 kr. stykket. Sikke et slaraffenland. Endte dog med en blandet stak i forskellige genrer, som jeg alle vil anbefale her - såfremt de er værdige! Ja altså bortset fra Hunger Games 2 - been there, done that - it's awesome!


Det blev til: Løbeild af Suzanne Collins, Slaget i Caïssa af Kenneth Bøgh Andersen (en triologi jeg læste som barn og elskede og derfor MÅTTE eje), Regulatorerne af Stephen King, Eksperimentet af Dean Koontz, Er der nogen? af Marlan Keyes og Kun en pige af Lise Nørgaard. Er det bare god forårslæsning eller hvad?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar