lørdag den 23. maj 2015

Kun en pige

Kun en pige
Lise Nørgaard
1992, Gyldendal
331 sider

Lise Nørgaard kommer til verden for knap 100 år siden i 1917. Hun er længe ventet, men stor er skuffelsen da den eftertragtede søn viser sig at være en pige. Således starter Lise Nørgaards liv, ført som en fejlleverance. 

I denne sin første erindringsbog beretter Nørgaard om de første 18 år af sit liv, som en del af borgerskabet i Roskilde. Bogen er en tidsmaskine, der beretter om de drømme, nederlag og sejre, som en pæn pige måtte opleve i sin dagligdag i 1920'erne og 30'erne. Som barn og ung undres Nørgaard over borgerskabets komediespil og langsomt vækkes en indre forståelse for de begrænsninger, som samfundet har sat for hendes køn.

En interessant, livlig og velskildret erindringsbog, der både giver en personlig og en historisk indsigt. Er man bekendt med Matador, byder bogen også på genkendelige personligheder, der har givet inspiration til Nørgaards persongalleri i tv-serien. 

Læs den hvis du:
- kan lide slægtsbøger
- kan lide erindringsbøger
- kan lide historiske og personlige romaner
- vil vide mere om dagligdagen i 20'erne og 30'erne
- vil vide mere om Lise Nørgaards barndom og opvækst

Ingen kommentarer:

Send en kommentar